Forkæl dem du holder af - køb et Gavekort Køb nu
Hvad tid er check in og check out?

Check in er fra kl. 14.00 og check out inden kl. 10.00. Ønsker du tidligere adgang til dit værelse og senere check out, kan du betale et tillæg.

Er der hårtørrer på værelserne?

Der er hårtørrer på værelset og strygebræt og strygejern kan lånes.

Er I handicapvenlige?

Badehotellet er fra 1844, så der er nogle trin og niveauforskelle, hvilket kan gøre det udfordrende for gæster med handikap. Ønsker du et værelse i stueplan, så kan vi naturligvis sørge for det. Bemærk venligst at vi ikke har handikapvenlige toiletter til rådighed.

Hvordan forgår planlægningen af festen?

Vi giver jer gerne først en uforpligtende rundvisning på badehotellet. Når I har booket jeres fest skal I indbetale et reservationsgebyr. Ca 6 uger inden festen afholder vi sammen med jer en planlægningssamtale, hvor alle detaljer til festen planlægges.

Hvor mange gæster kan jeres festlokaler rumme og hvordan er de indrettet?

Vores store festsal med store vinduer mod Stevns Klint og Østersøen kan rumme op til 110 personer ved lange borde og 90 personer ved runde borde. Salen er indrettet med en stor pejs, polstrede møbler og højt til loftet. Salen har alt AV udstyr.
Kaffestuen er et aflangt festlokale med 2 vinduer med udsigt over Stevns Klint og Østersøen. Kaffestuen kan rumme 44 personer ved 4 aflange borde eller op til 32 personer ved et langbord. Kaffestuen er beklædt med lyse trævægge, polstrede møbler og højt til loftet og smukke stemningsgivende lamper.
Cafeen er et aflangt festlokale med 4 vinduer mod Stevns klint og Østersøen. Lokalet kan rumme 28 personer ved 4 aflange borde og op til 22 personer ved et langbord. Lokalet er charmerende indrettet med historiske fotos og malerier fra badehotellets lange levetid, skakternet gulv og nyere FDB møbler.

Hvad tid er er der morgenmad?

Morgenbuffetten er åben fra kl. 7.30-10.00 på hverdage og kl. 8.00-10.00 i weekenden.

Kan I tage kosthensyn og har I vegetariske menuer?

Vi tilbyder altid en grøn menu på vores menukort. Vi kan sagtens tage hensyn til allergier og andre hensyn mod et mindre menutillæg. Til planlægningssamtalen aftales alle kosthensyn for at sikre at alle gæster for en god spiseoplevelse.

Holder I prøvesmagninger af menuer og vine?

Vi tilbyder desværre ikke egentlige prøvesmagninger af menuer og vine. Dog er I mere end velkomne til at besøge vores restaurant, og her kan I smage vores 3 retters menu i vores gode vanlige standard til en reduceret pris.

Har I AV udstyr og højtalere?

Vi har projector og skærm i vores festlokaler. Soundbox (og mikrofon) kan lejes mod et tillæg på 500 kr.

Må vi selv medbringe selfieboks, slik, chokolade, vin, bryllupskage og lign.?

Ja, vi glæder os til at gøre jeres fest helt personlig. I må gerne selv medbringe diverse slik og chokolade, og selfieboks for at tilføje en ekstra sjov dimension til jeres fest. Hvis I ønsker at medbringe jeres egen vin og bryllupskage, så opkræver vi et gebyr for service og håndtering af disse elementer. Det kalder vi ”proppenge”.

Må vi sætte gaveposer på værelserne til vores gæster?

Ja, selvfølgelig. Vi tilbyder også tømmermændskit, som vi sætter på værelserne for jer. De koster 95 kr. pr. person og indeholder godter, som giver jeres gæster en god ”dagen derpå”.

Kan I anbefale musik, DJ, fotograf, frisør og lign.?

Vi har mange gode og pålidelige samarbejdspartnere, som vi har samarbejdet med igennem mange år. Fortæl os om jeres behov, og vi vil med glæde assistere jer med bookingen af de bedste leverandører til jeres fest.

Hvad er der af dekoration i festlokalet?

Vi dækker altid op med hvide duge, hvide papirservietter, hvide lys og husets blomster. Har I booket en større festpakke dækker vi op med større blomster fra vores lokale leverandør. I kan tilkøbe stofservietter, hvis I ønsker det. I må gerne medbringe og pynte op med egen dekoration i begrænset mængde. Det er ikke tilladt at skyde med konfettirør og kaste med ris.

Hvad tid slutter festen?

Hos os slutter festen altid senest kl. 03.

Skal vores gæster booke værelser direkte hos jer?

Al kommunikation vedrørende værelsesbookinger foregår gennem værtsparret.

Hvordan med afregning?

For nemheds skyld sender vi jer en faktura på mail dagen efter festen. Alternativt kan I også betale med kort i receptionen ved check out. Det er muligt for jeres gæster at afregne værelser individuelt ved check out. Vi modtager helst ikke større beløb i kontanter.

Har I parkeringspladser i nærheden?

Der er gratis parkering lige ved siden af badehotellet. Cykler kan opbevares aflåst i vores cykelskur.

Har I el-ladestandere?

Ja, vi tilbyder 6 Clever el-ladestandere lige ved siden af badehotellet. Bemærk venligst at disse standere ikke kan reserveres og at du skal være abonnent hos Clever for at benytte dem. Vi opfordrer vores gæster til at tage hensyn til andre, der har brug for opladning, og undgå at lade deres køretøjer stå tilsluttet, når de er fuldt opladet.

Har I spa og badebro?

Østersøens friske hav er vores spa, og det ligger lige overfor badehotellet. Badebroen er oppe i sommerhalvåret. Saunaen på stranden kan bookes efter ønske eller besøges i den offentlige åbningstid. Adgang købes i badehotellets reception.

Må man ryge på badehotellet?

Rødvig Kro & Badehotel er 100% røgfrit indendørs. Overtrædelse vil blive pålagt et gebyr på 1500 kr. I vores udendørs gårdhave og ved vores indgange henvises rygere til vores rygeområder ved de store askebægre med sand i. Vi beder vores gæster skåne andre gæster og vores medarbejdere for røg.

Ligger I i nærheden af offentlig transport?

Der er fine togforbindelser til Rødvig fra København via Køge. På hverdage med afgang og ankomst hver ½ time. I weekends hver anden time. Transporttid fra Københavns Hovedbanegård til Rødvig er på ca. 1½ time. Der er kun 5 minutters gang fra Rødvig Station til Rødvig Kro & Badehotel.

Hvad kan vi opleve i området?

Naturen og Østersøen ligger lige udenfor døren og der er masser af oplevelser både på lands og til vands. Se mere på https://www.sydsjaellandmoen.dk/stevns
Det er muligt at blive viet udendørs i vores gårdhave og på plænen ud til vandet overfor badehotellet. Der er også flere kirker i områder, hvor vielsen kan foregå.


Top

VIND

Getaway ophold

Tilmeld dig vores nyhedsmail og deltag i vores månedlige lodtrækning om et Getaway ophold på Rødvig Kro & Badehotel.